Personligt salg - kundens behov og løsninger
Skolefagkode: 46472
Varighed: 3,0 dage
Timer pr dag: 7,4
Deltagerpris: 384,00 kr.
Pris for ledige: 1712,45 kr. (Kontakt dit jobcenter)
Pris udenfor AMU-målgruppe: 1712,45 kr.
Målgruppe
Uddannelsen er udviklet til salgs- og servicemedarbejdere, der arbejder i detailvirksomheder. Deltageren har begrænset eller ingen erfaring inden for personligt salg.
Formål:
Efter uddannelsen kan deltageren anvende forskellige salgsteknikker til at afdække kundens købsbehov og -motiver samt præsentere kunden for en optimal løsning. Deltageren bliver i stand til at aflæse forskellige kundetyper, så der kan gennemføres en tilpasset salgssamtale.
Indhold:
Deltageren kan i sit daglige arbejde varetage kundekontakten i en salgssituation. Deltageren kan anvende forskellige salgsteknikker, der benyttes i en struktureret personlig salgssamtale, eksempelvis spørgeteknik, behovsanalyse og argumentationsteknik.Deltageren kan yde efterservice og behandle eventuelle klager i forhold til gældende lovgivning.
Salgsteknik for salgs- og servicemedarbejdere
Skolefagkode: 40003
Varighed: 2,0 dage
Timer pr dag: 7,4
Deltagerpris: 256,00 kr.
Pris for ledige: 1218,30 kr. (Kontakt dit jobcenter)
Pris udenfor AMU-målgruppe: 1218,30 kr.
Målgruppe
Uddannelsen retter sig mod den del af AMU-målgruppen, der har lidt eller ingen erfaring inden for salg, og som skal varetage salgsopgaver og grundlæggende kundekontakt inden for salg- og serviceerhvervet.
Formål:
På kurset arbejdes der med de grundlæggende teknikker indenfor salg og kundeservice, således at deltageren vil have en forståelse for, hvordan generelle salgsteknikker benyttes i forhold til kunden i det direkte salg og service.
Indhold:
Deltageren kan varetage kundekontakten i forbindelse med salg af virksomhedens produkter og services. Deltageren kan varetage den indledende kontakt til kunden på en positiv måde, lytte til kundens behov og forventninger, og gennemføre salg, herunder bruge teknikker til at afslutte salg. Deltageren kan desuden afslutte kontakten på en positiv måde.