Vores kunder siger...

IdealCombi

"Vi bruger primært Kursuscentret.nu i vores lavsæson, hvor de kommer ud og afvikler kurser her på fabrikken. Vi bruger dem til alt fra sikkerhedskurser til kurser inden for LEAN, gruppedynamik og kommunikation med mere, og her oplever vi, at de er gode til at tilpasse kurserne, så de får en vinkel, der passer ind i vores kontekst. Antallet af undervisningsdage varierer, og det samme gør antallet af medarbejdere på de enkelte kurser. Typisk har vi 30-40 medarbejdere på et hold, men vi har også holdt kurser med 100-150 medarbejdere, og kursuscentret er rigtig gode til at håndtere begge dele. Vi er alt i alt meget tilfredse, så for os er Kursuscentret.nu det naturlige førstevalg, når det handler om  uddannelse og efteruddannelse af vores medarbejdere."

HR & Lean Chef Jesper Sørensen fra IdealCombi (2019)

 

Coloplast A/S

Vi er rigtig glade for samarbejdet med Kursuscentret.nu. Vi har brugt dem gennem flere år og sætter stor pris på den fleksibilitet, vi oplever i forbindelse med kursernes sammensætning og afvikling. Konsulenterne er gode til at målrette kurserne, så de både lever op til AMU-kravene, og samtidig er tilpasset de specifikke forhold i vores virksomhed. Vi oplever dem som meget omstillingsparate og kundeorienterede – de slår ikke bare op i kataloget, men kommer også med andre mere skræddersyede tilbud. I processen omkring nedlukningen af vores aktiviteter i Thisted, har Kursuscentret.nu ligeledes været en rigtig god sparringspartner. Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere kommer ”ud af døren” på en god måde, og her har Kursuscentret.nu spillet en vigtig rolle i forhold til at sikre, at vores medarbejdere er bedst muligt rustet, når de skal videre herfra.

Arbejdsmiljøleder Susanne Neergaard Madsen fra Coloplast A/S (2019)

 

Thise Mejeri

Kursuscentret.nu har bl.a. kørt et LEAN-grundforløb for alle vores medarbejdere. Det var et kursus, der var mere eller mindre skræddersyet til Thise, hvilket er en afgørende faktor for os. Vi sender ikke bare folk på kursus, hvis ikke vi føler, det kan tilføre værdi til deres arbejde, og derfor er det også vigtigt for os, at kurserne er målrettede, så medarbejderne kan relatere det til deres hverdag. Vi havde en dygtig underviser, der havde sat sig ind i vores virksomhed forud for kurset, og responsen fra medarbejderne var rigtig god. Selv de medarbejdere, der i udgangspunktet var skeptiske over for LEAN, har givet udtryk for, at det har været brugbart.

Rene Korsholm, formand for uddannelsesudvalget hos Thise Mejeri (2019)

 

Dolle

Vi anvender LEAN-principperne på alle niveauer i vores virksomhed, og derfor har alle vores medarbejdere også været på LEAN-kursus i Kursuscentret.nu. Ca. to gange årligt sender vi nyankomne medarbejdere afsted, så vi sikrer os, at alle forstår LEAN og principperne bag. Kursuscentret.nu er meget fleksibel i forhold til kursusindholdet. Vi har selv været med til at sammensætte vores kurser, så de indeholder de elementer, der skal være der, på det niveau, vi ønsker, ligesom vi har haft mulighed for at tilføje yderligere elementer, som vi gerne vil have med. Kurserne har givet vores medarbejdere et godt indblik i formålet med og principperne bag LEAN, ligesom de har fået en bred, grundlæggende forståelse for, hvordan LEAN kan anvendes i praksis.

Project Coordinator Christian Kjær Pedersen, DOLLE A/S (2019)

 

Cimbria Manufacturing A/S

Uddanner deres mentorer hos Kursuscentret.nu:

“Vi bruger mentorer i virksomheden, da det er vigtigt for Cimbria Manufacturing A/S, at sikre en korrekt og grundig introduktion af nye medarbejdere. For Cimbria Manufacturing A/S er det vigtigt, at efteruddanne vores medarbejdere, dels for at imødekomme de krav som nutidens arbejdsmarked kræver, men også for at holde vores høje standarder.”

Torben V. Hjorth, Operation Leader og Michael Lund, QHS&E Manager (2019)

 

Hvidbjerg Vinduet A/S

"Hvidbjerg Vinduet A/S uddanner Mentorer på EUC Nordvest.
Det er vigtigt for vores effektivitet og kvalitet, at nye medarbejdere får den helt rigtige introduktion til virksomheden.
Vores uddannede mentorer sørger for effektiv introduktion af nye medarbejdere til blandt andet produktion – sikkerhed – kvalitetskrav - virksomhedskultur."

Preben Saugbjerg, Fabrikschef Hvidbjerg Vinduet A/S (2019)